RESET behandling – Genskab balancen i krop og sind
RESET 1 er en blid, men kraftfuld behandlingsmetode, der arbejder med kroppens energisystem gennem kæbeleddet. Metoden hjælper med at frigøre fysiske og psykiske spændinger, som kan stamme fra stress, angst, kroniske smerter eller fordøjelsesproblemer. Kæbeleddet spiller en overraskende vigtig rolle i hele kroppens balance, både fysisk og mentalt, og er et centralt omdrejningspunkt i RESET behandling.
Hvorfor er kæbeleddet så vigtigt for kroppen?
Kæbeleddet (temporomandibularleddet) er tæt forbundet med mange af kroppens vigtige strukturer – muskler, nerver og fascier, som ikke kun påvirker hoved og ansigt, men også nakke, skuldre, rygsøjle og endda hele kroppens holdning. Når der opstår spændinger eller ubalancer i kæbeleddet, kan det påvirke kroppens øvrige muskler og nerver, hvilket ofte fører til problemer som hovedpine, nakkesmerter, dårlig kropsholdning og endda søvnforstyrrelser.
Kæbeleddet som centrum for stress og spændinger.
Kæbeleddet fungerer som et “opsamlingspunkt” for mange typer stress – både fysisk og følelsesmæssig stress. Måske har du bemærket, at du spænder i kæberne, når du er stresset, frustreret eller nervøs. Disse spændinger ophobes over tid og kan føre til blokeringer i kroppens energisystem. Når energien ikke flyder frit, kan det resultere i fysiske problemer som smerter og træthed, men også psykiske symptomer som angst, depression og følelsesmæssig ubalance.RESET behandling sigter mod at løsne op for disse blokeringer, så kroppens energi igen kan flyde frit. Ved at afbalancere kæbeleddet kan hele kroppens energisystem forbedres, hvilket skaber en følelse af dyb afslapning, fornyet energi og bedre velvære.
Hvordan foregår en RESET behandling?
En RESET 1 behandling er en blid, ikke-invasiv metode. Jeg bruger hænder og fingre omkring kæbeleddet, ansigtet, hals og nakken, mens du ligger eller sidder afslappet. Ved at stimulere bestemte punkter, der er forbundet med kæben, hjælper behandlingen med at afbalancere musklerne og reducere spændingerne i området. Dette har en direkte positiv effekt på hele kroppens energi flow. En behandling varer typisk omkring en time, og skal gentages indenfor en uge, for optimal effekt.
Hvad kan RESET behandling hjælpe med?
RESET 1 kan hjælpe med at lindre en bred vifte af symptomer, herunder:
- Hovedpine, spændinger og migræne
- Nakkesmerter og spændinger i skuldrene
- Søvnproblemer og uro
- Angst, stress og følelsesmæssige ubalancer
- Kroniske smerter og fordøjelsesproblemer
Ved at frigøre spændinger i kæbeleddet skaber RESET behandling en kaskadeeffekt, der bringer balance og ro til hele kroppen. Mange oplever både fysisk lettelse, ro og mental klarhed efter behandlingen.